Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.




Oplysninger til brug for Copydan

Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Opgave 1
Sarah Engell: Duften af safran.
Mindre end en kilometer væk. CarlsenPuls, 2019.
 
Opgave 2
Forsvaret: En Anden Verden.
https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/officer/dokuserie/, 2020.

Forsvaret: Ingen kære mor.
https://www.youtube.com/watch?v=rZ98C4k7w38&t=4s,
2021.

Opgave 3
Anna Winum Juul: Anna Winum Juuls båltale.
https://www.dansketaler.dk/tale/anna-winum-juuls-baaltale-2019, 23. juni 2019.

Holger Drachmann: Midsommervise.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/midsommervise, 1884.

Opgave 4
Christiane Vejlø: Politikeres brug af deepfakes undergraver vores demokrati.
Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/mediedirektoer-det-er-en-trussel-mod-demokratiet-naar-danske-politikere-laver-deepfakes, 9. maj 2024.

Morten Messerschmidt: Jeg er ikke bange for satiren fra kunstig intelligens. Det burde Mette Frederiksen heller ikke være.
Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-kunstig-intelligens-er-hverken-klog-ond-eller-magtsyg, 15. maj 2024.

Dansk Folkeparti: AI-genereret video fra Dansk Folkeparti.
https://x.com/MrMesserschmidt/status/1783882247323492725, 26. april 2024.




Opgave 4

Titel: AI og den demokratiske debat

Opgaveformulering

Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger og diskuterer, om brugen af AI-genereret billedmateriale er gavnlig eller skadelig for den demokratiske debat.

I din artikel skal du inddrage Politikeres brug af deepfakes undergraver vores demokrati (tekst 4a), Jeg er ikke bange for satiren fra kunstig intelligens. Det burde Mette Frederiksen heller ikke være (tekst 4b) og AI-generet video fra Dansk Folkeparti (tekst 4c).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og:

  • diskutere og debattere, hvorvidt brugen af AI-genereret billedmateriale gavner eller skader den demokratiske debat. Inddrag hovedsynspunkter og argumenter fra Politikeres brug af deepfakes undergraver vores demokrati og Jeg er ikke bange for satiren fra kunstig intelligens. Det burde Mette Frederiksen heller ikke være
  • underbygge dine egne argumenter ved at inddrage AI-genereret video fra Dansk Folkeparti. Du må gerne inddrage andre eksempler på materiale, der kan påvirke den demokratiske debat, fx valgvideoer, memes og politiske taler
  • præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum

Tekster til opgave 4

Til opgaven hører tre tekster (tekst 4a, 4b og 4c)

4c. AI-genereret video fra Dansk Folkeparti

Video fra Morten Messerschmidts profil på x.com den 26. april 2024. Morten Messerschmidt (f. 1980) er partiformand for Dansk Folkeparti. Videoen er en såkaldt deepfake-video, lavet ved hjælp af AI.





Opgave 3

Titel: Heksen som motiv

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger brugen af heksen som motiv.

I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne Anna Winum Juuls båltale (tekst 3a) og Midsommervise (tekst 3b).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og:

  • analysere og fortolke Anna Winum Juuls båltale med særligt fokus på heksemotivet. Undersøg i den forbindelse, hvordan Anna Winum Juul bruger bl.a. sin afsenderposition og sproglige virkemidler til at komme igennem med sit budskab
  • sammenligne Anna Winum Juuls båltale og Midsommervise med fokus på, hvordan de to tekster bruger heksemotivet og med hvilke formål
  • formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum

Tekster til opgave 3

Til opgaven hører to tekster (tekst 3a og 3b).




Opgave 2

Titel: Hvervekampagner

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan man kan kommunikere til forskellige målgrupper i hvervekampagner.

I din artikel skal du lave en sammenlignende analyse, fortolkning og vurdering af En Anden Verden (tekst 2a) og Ingen kære mor (tekst 2b).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag (gerne i form af screenshots) og:

  • analysere og fortolke En Anden Verden med fokus på, hvordan livet i Forsvaret fremstilles. Undersøg i den forbindelse, hvordan afsenderen gennem valg af genre og filmiske virkemidler forsøger at ramme sin målgruppe
  • sammenligne med den måde, Ingen kære mor kommunikerer til sin målgruppe
  • vurdere, om hvervekampagnerne rammer de ønskede målgrupper med deres måde at kommunikere på
  • formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum

Til opgaven hører to tekster (tekst 2a og 2b).

2a. Forsvaret: En Anden Verden

Hvervekampagnen er første episode af serien En Anden Verden, som findes i tre sæsoner. Første sæson består af fire episoder. Episode 1 hedder Jeg ved ingenting.


Kampagnen præsenteres på Forsvarets hjemmeside med teksten:

”Leder du efter mere viden om officersuddannelsen? Kom med på skolebænken på Hærens Officerskole og følg kadetternes rejse fra bachelor på uni til officer i uniform i doku-serien, En Anden Verden”.

Kampagnen er udgivet på Forsvarets hjemmeside og på Forsvarets Uddannelsers YouTube-kanal den 7. december 2020.

 

2b. Forsvaret: Ingen kære mor

Hvervekampagnen er udgivet på Forsvarets Uddannelsers YouTube-kanal den 19. oktober 2021. Den har undertitlen: Fortælling om værnepligten i Forsvaret.





Opgave 1

Titel: Traumatiske oplevelser

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger tekster, der fremstiller traumatiske oplevelser.

I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere Duften af safran (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og:

  • analysere og fortolke Duften af safran med fokus på tekstens fremstilling af, hvordan hovedpersonen og moren er påvirkede af traumatiske oplevelser. Du skal bl.a. komme ind på brugen af kontraster, titlens betydning og novellens slutning
  • perspektivere din analyse og fortolkning til det overordnede emne for artiklen, idet du inddrager et eller flere andre eksempler fra fx litteratur, dokumentar eller film
  • formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 tegn med mellemrum

Tekst til opgave 1

Til opgaven hører en tekst (tekst 1).




Indholdsfortegnelse

Opgaver og tekster
Du skal besvare én af opgaverne 1 – 4. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.


Analyserende artikler

1. Traumatiske oplevelser
1. Sarah Engell: Duften af safran

2. Hvervekampagner
2a. Forsvaret: En Anden Verden (medieklip)
2b. Forsvaret: Ingen kære mor (medieklip)

3. Heksen som motiv
3a. Anna Winum Juul: Anna Winum Juuls båltale
3b. Holger Drachmann: Midsommervise


Debatterende artikel
 
4. AI og den demokratiske debat
4a. Christiane Vejlø: Politikeres brug af deepfakes undergraver vores demokrati
4b. Morten Messerschmidt: Jeg er ikke bange for satiren fra kunstig intelligens. Det burde Mette Frederiksen heller ikke være
4c. Dansk Folkeparti: AI-genereret video fra Dansk Folkeparti (medieklip)


Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.




Om de to opgavegenrer

Artiklen som genre
De to opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger indenfor den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem. En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, den rummer og åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.
I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, hvilket vil sige, at du i din tekst skal nævne forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender det materiale, opgaven er stillet i til den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde. Når du undersøger medieklip, er det også muligt at bruge screenshots i din artikel.

Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal. Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Hvis opgaven kræver det, skal du også gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.

Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation at forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser, hvilke synspunkter og argumenter der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation, og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el.lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.




Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fire opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til medieklip og brug af screenshots
Du kan henvise til dele af medieklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter. Du kan også bruge screenshots i din artikel.




Dansk A

Mandag den 19. maj 2025

Kl. 9.00-14.00